Til forsiden
Kontrolprocedure i Aktiv Danmark

Mærkeordningerne er hjørnestenen i Aktiv Danmark. Det er vigtigt for Aktiv Danmark, at de medlemmer, der synliggøres som kvalitetsmærkede også kan stå inde for kvaliteten. 

Derfor modtager alle medlemmer hvert 2. år et kontrolbesøg.  

Optagelsesprocedure
Virksomheder der ønsker at være medlem af Aktiv Danmark, tager kontakt til Aktiv Danmarks sekretariat enten via email eller telefon.

Hvis virksomhederne umiddelbart kan opfylde kravene, får de tilsendt en samarbejdsaftale, hvor de på tro-og-love underskriver, at de lever op til kravene i Aktiv Danmark. Dermed er de medlem af Aktiv Danmark.

Hvis medlemmet ikke umiddelbart kan opfylde alle kriterierne, tjekker projektlederen de manglende oplysninger på virksomhedens webside eller kontakter den pågældende virksomhed.

Hvis ikke denne kontakt bringer klarhed, om virksomheden kan opfylde kravene, skal virksomheden screenes af medlemsorganisationen (nævnt i nedenstående tabel).

Kan medlemsorganisationen ikke umiddelbart godkende virksomheden, er der behov for et kontrolbesøg, før virksomheden kan blive gyldigt medlem af Aktiv Danmark.

Kontrolbesøg

Hyppighed 

  • Efter indmeldelsen kontrolleres medlemmerne inden for 1 år. Herfor er der ingen dispensation.
  • Herefter kontrolleres virksomhederne hvert 2. år.
  • Virksomhederne skal opfylde kriterierne ved indmeldelse med mindre andet aftales inden for et kortere tidsrum (max. 1 måned).

Hvem kontrolleres?

ALLE medlemmer modtager et kontrolbesøg. Aktiv Danmarks sekretariat har det overordnede ansvar for, at der gennemføres kontrolbesøg hos alle medlemmer. Det gælder, uanset om medlemmet er organiseret i en brancheorganisation, som er tilknyttet Aktiv Danmark, eller ej.

Hvem udfører kontrolbesøget?

Af tabellen nedenfor fremgår det hvilke organisationer, der har ansvaret for at udføre kontrolbesøgene. Medlemmer der er tilknyttet nedenstående brancheorgansationer skal ikke betale for kontrolbesøget. Er du ikke medlem af den organisation, der varetager kontrollen koster et kontrolbesøg 1500 kr. Er virksomheden med deltagelse i mere end 1 tema opkræves kun et kontrolgebyr pr. besøg. Et kontrol besøg af Aktiv Danmarks sekretariat koster 1500 kr. uanset medlemskab eller ej.

Medlemstype Medlems-organisation Hvem kontrollerer Hvor ofte
DRC medlemmer DRC DRC hvert 2. år
Andre hoteller, Kroer og B&B HORESTA/ ingen HORESTA hvert 2. år
Camping Campingrådet Campingrådet hvert 2. år
Vandrerhjem Danhostel HORESTA hvert 2. år
Feriehuse Feriehusudlejernes Brancheforening Campingrådet hvert 2. år
Turistbureauer Autorisationsudvalget Aktiv Danmarks sekretariat hvert 2. år
Cykeludlejere Campingrådet hvert 2. år
Fiskekuttere/fartøjer HORESTA hvert 2. år
Fiske grejforhandlere Campingrådet hvert 2. år
Golfbaner PGA hvert 2. år
Wellnessudbydere HORESTA/ingen HORESTA hvert 2. år


    











 
 











Tirsdag, juli 27 2010

Velkommen hos Aktiv Danmark

Har du noget at byde på?

Aktiv Danmark inviterer til samarbejde om markedsføring af Danmark og du kan være med til at sætte dagsordenen.

Har du noget at byde på der er interessant for danske og udenlandske gæster?

Hør mere om hvordan du bliver medlem hos temaprojektlederne eller ved at kontakte sekretariatet online

Aktiv Danmarks logoer viser vej til kvalitetsoplevelser
VISITDENMARK Islands Brygge 43 2300 København S Tel.: +45 32 88 99 00 Fax: +45 32 88 99 01 KONTAKT