Til forsiden
Vedholdende interesse for Danmark på det tyske marked

Tyskland er Europas største marked, og det ligger lige uden for Danmarks dør.
Befolkningen (undtagen i det nordligste Tyskland) har et overvejende ringe kendskab til Danmark og danske produkter. Den lave kendskabsgrad betyder, at udfordringen for dansk turisme er at skabe synlighed og dermed kendskab, kundskab og præference for Danmark, som forudsætning for salg af konkrete produkter.

Demografiske ændringer i Tyskland betyder imidlertid, at efterspørgslen efter ferieformer og oplevelser vil ændre sig de kommende år. Vores hidtidige hovedmålgruppe, børnefamilier, skrumper langsomt men sikkert ind. Det er også den, der har været hårdest ramt af den stagnation, der de seneste 10 år har præget den tyske økonomi. Vi oplever til gengæld en eksplosiv vækst i gruppen af folk over 45 år, de såkaldte empty nesters eller best-agers. Det er folk, der langt hen ad vejen stadigvæk har penge til at rejse, kan gøre det hele året, og som godt kan lide vort land. Indtil 2030 vil antallet af ældre i Tyskland mellem 50 - 65 år stige med 25 %.

Den globale økonomiske krise har også ramt Tyskland og situationen skaber stor usikkerhed om tyskernes købekraft og dermed om tyskernes rejsevaner. Tyskerne er imidlertid stadig – også under krisen – et af de mest rejselystne folk i Europa. I det første halvår af 2009 registreredes der ganske vist et fald i antallet af tyske overnatninger i Danmark, der dog ikke var nær så stort som på andre markeder, vi kan sammenligne os med. Det er vores mål at vinde de tabte overnatninger tilbage og VisitDenmark Hamborg arbejder forstærket i 2010 med at øge antallet af tyske besøgende til Danmark.

Med det store og varierende udvalg af basisaktiviteter tilbyder
vi både små og store aktører i dansk turisme en bred palet af on- og off-line aktiviteter til konsumenter, salgsled og presse.

Vores markedskendskab og markedsføringsekspertise er opbygget gennem mange år, og det er vort ønske at rådgive, udvælge og udføre de præcis rigtige aktiviteter til dit formål – så endnu flere tyskere kan opleve ”Ab und zu mal dänisch leben” hos netop Dig!
Er du interesseret i at modtage vores månedlige nyhedsbrev med nyheder, statistikker m.fl. om det tyske marked?
Læs det seneste nummer her

Tilmeld dig her
Mandag, juni 28 2010
VISITDENMARK Islands Brygge 43 2300 København S Tel.: +45 32 88 99 00 Fax: +45 32 88 99 01 KONTAKT